Studieliv

Guide: Bliv klar til det nye semester

Rigtig mange studerende går lige nu på juleferie, og det betyder, at der inden længe venter et nyt og udfordrende semester. For nogle studerende er det det sidste semester på uddannelsen, mens det for andre studerende blot er et blandt mange. Uanset hvad din situation er, så kan det være en god idé at gøre sig nogle forberedelser, før du går ind på dit nye semester. Her i artiklen kan du få lidt inspiration til, hvordan du kan blive klar til det nye semester på din uddannelse.

Giv dig selv tid til at koble af

Særligt omkring eksamensperioden kan det være stressende og hårdt at studere. Derfor er det også vigtigt, at du giver dig selv tid og plads til at koble af, når du går på juleferie. Sørg for at trække stikket ud og få slappet af. Det kan du gøre ved at være sammen med vennerne, træner eller bare lave noget helt andet end at sidde med hovedet i bøgerne.

Skal du vedligeholde nogle evner?

Særligt hvis du går på en praktisk eller kreativ uddannelse, kan det være guld værd at vedligeholde dine evner hen over juleferien. Man kan hurtigt glemme nogle ting, og derfor kommer det til at gavne dig, når du skal i gang med skolen igen. Det behøver ikke at være meget. Det kan blot være et par timer et par uger før, du skal starte igen. Det gør, at du ikke helt glemmer det, som du har lært, og så kan du starte i et højere gear, fordi du ikke skal til at genopfriske din viden. Husk dog at finde den rigtige balance, så du stadig får tid til at slappe af.

Har du styr på bøgerne?

Et nyt semester betyder for fleste også nye skolebøger. Har du købt de nye skolebøger endnu? Hvis ikke så kan du bruge juleferien på at finde dem billigt. Der findes masser af steder, hvor du kan finde billige brugte skolebøger. Du kan for eksempel prøve DBA, Gul og Gratis eller på diverse Facebook grupper. Måske kender du nogle studerende, der er længere fremme på uddannelsen, end du selv er? Måske kan du købe de nye bøger billigt af dem? På de fleste uddannelsesinstitutioner er der opslagstavler, hvor studerende tit hænger opslag op med gamle studiebøger.

Mangler du penge til skolebøgerne? Et lån kan være løsningen

Hvis du er hårdt økonomisk ramt efter julen, kan du overveje at tage et lån til at finansiere de nye skolebøger. Den bedste løsning for studerende vil være et SU-lån, men det er også muligt at tage et kviklån. Her er udgifterne bare væsentligt højere, og du skal samtidig afdrage på lånet med det samme. Ønsker du at tage et kviklån her, skal du være opmærksom på, at løbetiden ofte er kort, og derfor skal du være sikker på, at du kan betale pengene tilbage. Det anbefales altid at lægge et budget, før du stifter et kviklån. En af fordelene ved SU-lånet kontra kviklånet er, at renten er lav, og samtidig skal du først betale lånet tilbage, når du er færdig med at studere. Du behøver altså ikke at bekymre dig om gælden her og nu.

God fornøjelse med det nye semester!